Solcelleventilation

Solcelleventilation er særdeles velegnede til affugtning og ventilation, da det primært er i vinterhalvåret der er behov for det. Det samme er gældende, hvis det bare er et bedre indeklima i helårshuset man ønsker.

Solcelleventilation er meget udbredt til affugtning og ventilation af fritidshuse, kældre, garager, værksteder, lagerhaller og øvrige steder, hvor der er brug for at holde rum tørre og letopvarmede.

Solen skinner mere end 1,5 time i gennemsnit pr. dag i vinterhalvåret. Det betyder, at disse anlæg vil ventilere huset ca. 1,5 time dagligt, hvilket er rigeligt til at holde fritidshuset tørt og letopvarmet, samt til at give et godt indeklima i helårshuset.

Fritidshuset vil også som hovedregel kunne holdes frostfrit. Et solcelleventilator giver op til 160 m3 tør, frisk og letopvarmet luft i timen.

I de mørkeste vintermåneder er der kun meget lidt varme at hente i solfangere. Der er dog rigelig energi i solen til at drive en solcelledrevet ventilator, som kan blæse den tørre og letopvarmede luft fra enten et hulrum, en væg, eller en luftsolfanger ind i huset.

Den største varmemængde kommer dog som regel ind i huset, via passiv solvarme gennem sydvendte vinduer. En udestue mod syd er f.eks. i princippet en stor solfanger, og den passive solvarme fra udestuen, vil med et solcelledrevet ventilatorsystem kunne udnyttes til opvarmning af hele huset.

1m2 vinduesareal giver ca. ligeså meget varme ind i huset som 1m2 solfanger, så det samlede sydvendte vinduesareal tilfører som regel langt mere varme til huset end en solfanger vil kunne gøre.

Det der er brug for, er tør og frisk luft i rigelig mængde blæst ind i huset. Luften må gerne være letopvarmet.

Da disse anlæg er drevet og styret af ren solenergi betyder det, at de kun kører når der er sol på himlen, hvilket er hensigtsmæssigt. Når solen skinner, er der oftest en lav luftfugtighed i udeluften. Det vil sige at det altid er tør og letopvarmet luft der bliver blæst ind i huset. På dage med gråt og fugtigt vejr kører de ikke, så man får aldrig kølig og fugtig luft blæst ind i huset. Når der så bliver blæst en stor mængde tør og letopvarmet luft ind i huset, vil den fugtighed der er i huset, blive frigivet. I uopvarmede fritidshuse er den passive solvarme via sydvendte vinduer i høj grad med til at få fugten frigivet. Den solcelle drevne ventilators store luftmængde af tør, frisk og letopvarmet luft ind i huset, vil få den gamle og fugtige luft presset ud af huset via. ventilationsriste eller naturlige revner og sprækker.

Denne kombination af passiv solvarme og ventilation, giver et rigtigt godt indeklima i huset, med en lav luftfugtighed, så både skimmelsvamp og sommerhuslugt forsvinder. Huset vil også være væsentligt hurtigere og billigere at varme op, når der er en god, sund og tør luft i huset.

Energistyrelsen skriver om passiv solvarme

Passiv solvarme er udnyttelse af solvarme til bygningsopvarmning uden brug af tekniske anlæg. Principperne for udnyttelse af passiv solvarme er enkle og baseret på, at solindstrålingen gennem vinduer og andre glaspartier omdannes til varme, som glasset forhindrer i at slippe ud igen.

Passiv solvarme kan således give et varmetilskud, hvis en del af bygningens indvendige flader består af tunge materialer (tegl/beton), som kan akkumulere overskudsvarmen til afgivelse om natten. Bygningen bør indrettes sådan, at varmen bliver tilført de mest benyttede rum.

Vinduer og glastilbygninger

Vinduers og glastilbygningers placering, form og størrelse har betydning for udnyttelsen af passiv solvarme. Man opnår størst mulig udnyttelse af passiv solvarme ved at orientere vinduer og glasbygninger mod syd. Vinduer mod nord skal være så små som muligt. Glasoverdækninger af gader, inddækning af indeliggende altaner mv. giver en større energibesparelse end tilbygninger som almindelige udestuer.

Solvægge

Solvægge er en passiv solvarme foranstaltning, der udnytter solindfaldet på en bygnings klimaskærm.

En solvæg er en lagdelt ydervæg med et lag glas yderst og en sortmalet plade/væg inderst. Luften mellem disse lag opvarmes af solens stråler, hvorved hele facaden opvarmes, og bygningens varmetab mindskes. I visse perioder kan der endog overføres varme til rummet bagved, enten via væggen eller ved naturlig eller mekanisk ventilation gennem kanaler i væggen.

www.altomsolvarme.dk skriver om solvarme

Solvarme er en strålende idé
Et solvarmeanlæg gavner miljøet:

Et solvarmeanlæg omsætter solens stråler til forureningsfri energi år efter år.

Solvarmen erstatter fossile brændsler og dermed de CO2 udslip, der er vor tids største miljøtrussel

Ingen anden vedvarende energiform er så effektiv som solvarme

Et solvarmeanlæg gør dig uafhængig:

Du producerer selv din egen energi fra maj til september kan du slukke helt for din olie-/gaskedel.

Når du investerer i et solvarmeanlæg nu, har du garderet dig mod kommende energiprisstigninger for den del af dit energiforbrug, der leveres af solvarmeanlægget. (Nogle energieksperter taler om energikrise allerede om 5 til 10 år.

Du kan glæde dig over al den gratis varme som dit anlæg leverer – det danske vejr er faktisk velegnet til solvarme.

Energitjenesten skriver om luftsolvarme

En solcelle sørger for strøm til at drive en lille ventilator, som blæser den tørre og lune luft ind i rummet. Indblæsningsstedet er normalt lige inden for solfangeren, men der kan også trækkes et kortere rør. På nogle typer kan man skrue ned eller helt slukke for ventilatoren, og dermed kontrollere sin luftsolvarme.

Hvis der er store sydvendte vinduer, kan der opnås den samme friskhed i sommerhuset ved hjælp af en solcelledrevet ventilator alene.

Kølig med luftsolfangeren

Et godt alternativ til strømforbrugende aircondition. Nogle luftsolfangere kan udbygges med køle anlæg. Der monteres en ekstra ventilator i en nordvendt væg, som forbindes og drives af den solcelle, som allerede er i luftsolfangeren.

På varme sommerdage bliver huset kølet ned af den forholdsvis kolde luft, som trækkes ind fra nord siden af huset.



Login - Logud Kondomer